En kundeklub på webshoppen er et stærkt værktøj til at skabe loyale kunder og mersalg. Kundeklubben gør det muligt for virksomheder at komme endnu tættere på kunderne. Ved at skabe en stærkere relation til kunderne, er det nemmere at skabe loyale kunder, som køber oftere og generelt for en højere gennemsnitlig ordreværdi (AOV).
Medlemmer af en kundeklub kan nudges på forskellige måder, bl.a. gennem rabatter eller andre fordele. Der behøver dog ikke nødvendigvis at være et økonomisk incitament forbundet med alt kommunikation eller fordele ved en kundeklub. Det handler om at tænke ud af boksen, kende sin målgruppe og tilbyde det de efterspørger.
Ved at lade kunderne optjene bonuspoint på ordre giver man dem også et incitament for at vende tilbage og bruge denne rabat indenfor en tidsbegrænset periode. Flere virksomheder bruger eksempelvis e-mail til at skabe en "sense of urgency" ift. at bonuspoint har en udløbsdato.
En succesfuld kundeklubben er integreret på tværs af kanaler og tillader kunderne at samle point på tværs af webshoppen og butikkerne. Derudover skal klubmedlemmerne have let adgang til købsdata og points, som bør samles ét sted, der nemt kan tilgås.