Akeneo PIM system

Akeneo er et webbaseret PIM system, der modsat mange af sine konkurrenter, tilbyder en gratis version, ud over sine øvrige licenser.

Akeneos gratisversion kan være et godt udgangspunkt for virksomheder, der har et mindre omfattende behov for avancerede features.

akeneo pim logo

Herudover tilbyder Akeneo også deres fulde licenser, hvor du får adgang til en stor mængde enterprise features, som f.eks. avanceret brugerstyring, versionering, mulighed for flere typer medier på sine produkter, samt en regelmotor.

Vi vil her på siden gå i dybden med en række af de funktioner som kendetegner product information management softwaren fra Akeneo.

Vedligehold af stamdata

I Akeneo vedligeholdes stamdata direkte i din browser, og du har derfor mulighed for at tilgå systemet, hvor end du er.

Når du vedligeholder stamdata i Akeneo, er der flere muligheder for at prædefinere datatyper og simple regler for hvilken data, der er tilladt i jeres produktfelter.

Som mange andre PIM systemer, tillader Akeneo også, at lade data blive nedarvet i varianthierarkier, hvilket mindsker repetitivt arbejde og derved øger produktiviteten samt reducerer fejlindtastninger.

Sprogstyring

Sprogstyring foretages i en kontekstbaseret visning, hvor prækonfigurerede sprog, kan redigeres på de enkelte produkters detaljevisning.

Akeneo understøtter import og eksport funktionalitet, som nemt og hurtigt lader dig oprette nye -eller opdatere eksisterende produkter i systemet.

Katalogstyring

Akeneo benytter sig af en kanaltankegang i forbindelse med katalogstyring og kategorisering af produkter.

Det vil sige, at I definerer kanaler til et specielt forretningsområde, og opbygger kataloger derigennem.

Denne opbygning giver et logisk overblik og en naturlig afskærmning af de områder produkterne befinder sig i.

Dashboards

For at give et større overblik over produktberigelsesprocessen, inkluderer Akeneo et overblik over færdiggørelsesgraden af jeres produkter.

Har man besluttet at erhverve sig Akeneo enterprise kan man her også danne sig et overblik over såkaldte ”proposals”, der er ændringsforslag af produktinformationer.

Integrationer af Akeneos API

Alle versioner af Akeneo inkluderer deres web api, der kan integreres til de fleste systemer.

Akeneo og deres mange partnere tilbyder en større mængde udvidelser til diverse populære e-handelssystemer, der tillader at integrere Akeneo med disse, enten som gratis tilføjelser, eller tilkøb mod en engangsbetaling.

Frigivelsesproces til salgskanaler

Hvilke produkter der flyder fra Akeneo til virksomhedens salgskanaler, bestemmes enten af prædefinerede indstillinger i eksport jobs, eller alternativt i den enkelte integration der benyttes på f.eks. en e-handelsplatform.

Typisk er Akeneos frigivelsesparametre relaterede til produkters komplethedsgrad.

Akeneo app store

Et af de parametre der gør Akeneo et stærkt valg, er Akeneo app store.

Her er det muligt at tilkøbe udvidelser til et stort antal af systemer, således de f.eks. tillader integrationer.

Herudover er der mange udvidelser af Akeneos standardfunktionalitet.

Hvilke virksomheder får glæde af Akeneo

Akeneo community edition, er ofte valgt af virksomheder, som har behov for bedre styring af produktstamdata og berigelse, men ikke har behov for avancerede features eller automatiseringer. Akeneos webbaserede klient er nem at benytte, og communityudgavens features omfavner det mest centrale ved PIM systemet med lokaliserbar berigelse af produktdata.

Vælger man Akeneo enterprise edition, åbnes der op for en langt større mængde features, der bl.a. øger muligheden for at styre workflows omkring sin produktdata, samt muligheden for at hoste sin løsning i skyen.

Vil du høre mere?

eller
Tak for din besked - du hører fra os ASAP
Oops! noget gik galt, venligst prøv igen
Ronni Hansen
Senior PIM-konsulent
WEXO
44 12 40 14