Magento opdatering

Opgradering fra Magento 1 til Magento 2

Efter flere forlængelser stoppede Adobe officielt supporten af Magento 1 i midten af 2020. Men da Adobe fra den 1/7-2020 fralagde sig supporten af platformen, overtog to ny-formede grupper det. Således bliver Magento 1 i dag primært supporteret via MageOne og OpenMage/MageTLS.

Mens initiativer som MageOne og OpenMage kan bidrage med sikkerhedspatches, er der dog stadig mange grunde til at opdatere Magento 1 til Magento 2. Eksempelvis bliver udvalget af moduler til Magento 1 mindre og mindre i takt med, at eksisterende fjernes og der ikke kommer nye til.

Vi kan tilbyde en opdatering fra Magento 1 til Magento 2, hvor vi migrerer produkter, kunder, ordre, mv. Sammen gennemgår vi hvilke features og ønsker på den gamle webshop, som skal tages med over på den nye og giver en fast pris på dette.

Amazon integration til Magento
Amazon integration til Magento

GDPR og opdatering af Magento

Det har altid været vigtigt at holde sin software opdateret, men med indførslen af GDPR, er det i praksis blevet et lovkrav indenfor e-handel. Bliver man udsat for et hackerangreb, vil det første spørgsmål fra datatilsynet være til hvilken version webshop platformen kørte på, da den blev hacket.

Da bødestørrelserne indenfor compliance er blandt de højeste man ser, er det vigtigt at sikre løbende opdateringer af både webserveren, php-versionen, databasen og Magento.

Løbende opdateringer af Magento 2

Når det kommer til software, er det bedst at sikre en kontinuerlig opdatering i takt med, at nye versioner udgives. Tre opdateringer er væsentlig billigere end at vente og tage ét stort spring.

Uforudsete omkostninger er oftest kilden til frustration i et samarbejde. Derfor tilbyder vi opdateringer som et abonnement. På den måde får du vished for prisen og sikkerhed for, at webshoppen altid er opdateret.

Vi opdaterer Magento 2 med sikkerhedspatches indenfor 72 timer efter en patch er udgivet. Det er i dag en nødvendighed for at komme hackere i forkøbet som pt. virker til at være omkring 5 dage om at begynde at udnytte nye kendte sårbarheder.

Løbende opdateringer af Magento 1

Det er ikke alle der ønsker at opdatere deres Magento webshop. Hvis den gennem flere år er kraftig tilpasset en niche, kan det give mening at blive på den nuværende version. Har man ikke planer om større investeringer fremadrettet, kan det også give mening at få det sidste ud af sin investering.

Der er Magento 1 webshops, som der er brugt millioner på at udvikle. Nogle af disse er så specialtilpassede, at det reelt ikke giver mening at opdatere dem. Når fordelen ved at komme på et nyt webshopsystem, ikke står mål med investeringen, er det vigtigt at hærde platformen, få styr på sikkerheden og en lagt en plan for fremtiden.

Hvis du foretrækker at blive på Magento 1, så hjælper vi dig gerne med det. Vi samarbejder med både MageOne og OpenMage om løbende opdateringer af platformen. Samtidig har vi udviklet i Magento 1 siden 2008 og har mere end 20 danske udviklere, som kender platformen.

Hvis du vil have opdateret din Magento 1 til senest tilgængelige version, kan vi hjælpe dig hurtigt og effektivt. Vi opdaterer din webshop til Magento CE 1.9.4.5 og tilbyder samtidig en dialog om fremtidig drift, i det omfang du ønsker at blive på Magento 1.

Vil du høre mere?

eller
Tak for din besked - du hører fra os ASAP
Oops! noget gik galt, venligst prøv igen
Martin Tygsen
Partner
WEXO
30 21 21 77