DevOps

DevOps til administration og udvikling af cloud-løsninger

Har du mod på at arbejde i en tech-virksomhed, som vækster 25% årligt? Har du lyst til at anvende Kubernetes, loadbalancere og opsætte automatisk skalering for at sikre ultimativ performance, mens der fortsat tænkes forretning?

Du vil deltage i driften af over 60 dedikerede linux-servere, som i høj grad er automatiseret ved hjælp af Puppet. Dertil optimering af en række landsdækkende detailkæders AWS-setup, samt undersøge mulighederne for at optimere forretningen med videreudvikling af vores Kubernetes cluster.

Så har vi en spændende stilling til dig, hvor du kan udvikle dig sammen med dygtige kollegaer.

De installationer som driftes på setuppet, er kritiske for ejerne. Derfor har vi også tre separate backups i tre separate lande – er du lidt paranoid, er det kun en fordel.

Dit arbejdsområde kan groft deles op i tre kategorier:

  • De fysiske servere som giver enorme mængder RAM, lagerplads og CPU-kræft for få penge
  • AWS, der giver en enorm fleksibilitet og skalerbarhed, men øger også budgetterne
  • Kubernetes, som kombinerer det bedste fra henholdsvis AWS og fysiske servere

Bliv en del af et godt fællesskab

Hos WEXO bliver du en del af vores energiske team, der brænder for at udvikle og drifte store webshops for fx Redoffice Scanoffice, Sport24, Kop & Kande m.fl. Vi sætter vores faglighed højt og sætter en ære i at lave stabile og sikre løsninger til vores kunder.

Hos os vil du blive en del af et fællesskab, hvor vi nyder at nørde med IT fx på vores månedlig faglige fredage over en øl. Samtidig prioriterer vi højt vores sociale arrangementer som fx Gocart, Paintball, gin smagning mm, som giver et godt sammenhold på tværs af WEXO.

Kort om din nye arbejdsplads

Du bliver en del af 50 kollegaer med en passion for hvordan teknikken lader os optimere online handel.

Gør brug af vores fleksible arbejdstider til at få din hverdag og familieliv til at hænge sammen.

Bliv klogere i et fagligt stærkt selskab med fokus på din udvikling.

Adgang til kurser og efteruddannelse.

Du får 30.000 til at sammensætte dit arbejdsmiljø – frit valg af tastatur, mus,headset, skærm og bærbar.

Vores flade organisation giver god mulighed for at sætte sit eget præg på WEXO.

Pensions-og sundhedsordningen er også på plads, ligesom lønnen matcher dine kvalifikationer.

Om jobbet

I samarbejde med kollegaerne i dit team, vil du være med til at sørge for, at vi har sikre og stabile servere til at drifte vores mange kunder.

  • Udvikle og vedligeholde interne værktøjer
  • Administrere og vedligeholde Linux servere, som hostes i et eksternt hostingcenter (Debian)
  • Have fokus på servernes performance, stabilitet og sikkerhed
  • Udføre sikkerhedsopdateringer af systemer via Puppet
  • Konfigurationsstyring med Puppet

Vi arbejder bl.a. med Zabbix, Nginx, MySQL, Varnish, Envoy-proxy, ELK og Kubernetes.

Vi ser gerne, at du som person

Har mere end 4 års erfaring med Linux systemadministration, hvor du har arbejdet med Linux servere og IT-sikkerhed. Du er en dygtig og ambitiøs DevOps med interesse i servere og har en naturlig nysgerrighed i teknologi.

  • Har erfaring med scripting
  • Kendskab til/erfaring med Puppet, Terraform eller Ansible
  • Kubernetes erfaring er et plus men ikke et krav
  • Har lyst til at bidrage til et uformelt arbejdsmiljø, som gør det sjovt at gå på arbejde.

Hvor og hvornår

Arbejdsstedet bliver vores nye kontorer på Gøteborgvej 16, 9200 Aalborg.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Det er nok at uploade dit CV eller kort beskrive seneste erfaringer.

Søg jobbet

Var der noget vi ikke kom omkring? Er der nogle af punkterne du gerne vil have uddybet? Eller er der noget som er vigtigt for dig i et job, som vi ikke kom omkring? Så håber vi, at du vil sende os en mail til Thomas Holm Thomsen på thomas@wexo.dk eller give os et kald på 81 40 59 01.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din ansøgning

Vores korte ansættelsesproces består af 3 trin:

1.

Udfyld nedenstående formular, det tager kun 2 min.

2.

Lad os gennemgå din ansøgning.

3.

Bliv indkaldt til en samtale, hvis vi mener der er et match.

Diskretion - vi kontakter dem ikke

Upload evt. CV (maks filstørrelse 100MB) og ansøgning, ellers taler vi om det senere.

Tak for din ansøgning. Vi vender tilbage til dig snarest.
Oops! Noget gik galt med formularen, førsøg venligst igen.