Vil du være med helt fra før aftalen er indgået og frem til projektafslutning? Vil du være med til at implementere projektet med nogle af landets dygtigste udviklere? Vil du sikre at vores læring og erfaring slår igennem i fremtidige projekter?
Vi stræber efter at blive de bedste indenfor e-commerce og søger en projektleder, der kan dele det mål med os. Vi søger en projektleder, meget gerne med baggrund som e-commerce manager, der kan være med lige fra salgets afsluttende fase og til projektet er afleveret og i drift hos kunden. Vi har en sælger som kører hele salgsprocessen. Projektlederen trækkes på banen af sælgeren, med henblik på at sikre, at de kender til projektet.
Arbejdssted er Aalborg eller Aarhus kontoret.
Hos WEXO arbejder vi i teams med fokus på tværfaglig sparring og du kommer aldrig til at sidde alene med en opgave. I samarbejde med kollegaerne i dit team, vil du være med til at arbejde på spændende projekter, hvor du er med fra start til slut på udviklingssprojekterne.
Som projektleder hos WEXO får du en aktiv rolle i leverance af e-handelsløsninger til nogle af Danmarks større virksomheder. Du vil blive udfordret og udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
Vi søger en person, der har brancheerfaring og elsker at have flere projekter kørende sideløbende og som har erfaring med projektledelse, programmering og e-handel. En grundlæggende viden om HTML/CSS/PHP gør det muligt for dig at kommunikere effektivt med programmørerne og samtidig rådgive kunderne og besvare deres spørgsmål.
WEXO A/S er et konsulenthus med afdeling i Aalborg, Aarhus og København. Vores spidskompetence ligger i udvikling af større e-handelsløsninger og vores faglighed er vores eksistensgrundlag og firmaets berettigelse. Vores kunder tæller nogle af de største virksomheder inden for e-handel – Sport24, Redoffice Scan Office, Blockbuster, Kop & Kande, Garant m.fl. Vi støtter den digitale omstilling af landets virksomheder og sikrer, at de er klar til at imødegå den større og større del af detailhandlen som flyttes online. Vores vision er at blive den foretrukne leverandør af software til drift af webshops.
Vi er en uformel organisation, hvor alle har mulighed for at påvirke deres hverdag. Du bliver en del af et team med faglige dygtige og engagerede kollegaer.
Hos WEXO har vi en fælles arbejdskultur, hvor
Starter du hos WEXO, bliver du en del af et energisk team med mange forskellige profiler, personligheder og kompetencer.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Holm Thomsen på thomas@wexo.dk eller 81 40 59 01. Ansøgninger behandles løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!