CASE
Deal-sites: Fra begrænset til fleksibel platform
Headless-løsning (Shopware Frontends)
Fire salgskanaler samlet i én fælles Shopware-backend
Komplet backoffice-løsning udviklet fra bunden
Kunde
Deal.dk, Sweetdeal.dk, Avisfordele.dk og Spot.dk
Opgave
Udvikling af fleksibel multichannel-platform
med integreret backoffice
360-graders e-commerce løsning: Multichannel platform til partnere og slutkunder
På Deal-sites sælges gode tilbud til slutkunderne. Deal ejer ikke produkterne, de sælger, men fungerer som en platform for andre virksomheder (partnerne), hvor disse kan sælge deres tilbud til slutkunderne. Deals egentlige kunder er derfor deres partnere – ikke slutkunderne. Vi skulle derfor udvikle en 360-graders løsning, som gavner partnere, slutkunder og medarbejderne i Deal.
Før WEXO udviklede deres nye løsning, var Deal meget begrænset af, at de ikke kunne oprette noget så simpelt som en kategoriside uden hjælp fra en udvikler. Med tilføjelsen af Shopware som e-commerce-platform har de nu fået langt flere muligheder for at drive en webshop uden at skulle udvikle alt fra bunden. Derudover har den nye løsning givet et markant løft til designet i både frontend og backend.
I samarbejdet med Deal.dk-forretningen har vi udviklet fire salgskanaler: Deal.dk, Sweetdeal.dk, Spot.dk og Avisfordele.dk samt et større backoffice-system.
Deal-sites håndterer nu over 1.000 ordrer om dagen – og har allerede sat omsætningsrekord for en enkelt dag siden skiftet til den nye løsning.
MIKKEL EMIL PLOUG FREDERIKSEN
Projektleder, hos WEXO
Salgskanaler og frontend-løsning
Vi driver fire salgskanaler – Deal.dk, Sweetdeal.dk, Spot.dk og Avisfordele.dk – hver med sit eget design og målgruppe. Derfor har vi valgt en Headless-løsning (Shopware Frontends), som giver os fleksibilitet til at tilpasse hver side individuelt, men med samme tekniske fundament.
Simpelt checkout
Vores one-page checkout tilpasser sig automatisk efter produktet. Nogle køb kræver kun e-mail, mens andre også kræver navn, adresse og telefonnummer – alt sammen for en enkel og smidig oplevelse.
Værdibeviser
Efter køb modtager kunden et værdibevis, som vises ved indløsning – fx. ved hotelophold. Det kan også sendes som gave.
Listing bannere
I produktoversigterne kan vi indsætte annoncer eller kampagnebannere i stedet for produkter, hvilket giver ekstra eksponeringsmuligheder.
Shopware Backend
Alle fire salgskanaler er samlet i én fælles Shopware-backend, hvilket sikrer effektiv administration og datakonsistens på tværs af platformene.
Refunderingsmotor
Refundering af både værdibeviser og gebyrer håndteres direkte i systemet, med mulighed for at vælge, om værdibeviser skal annulleres. Beløbet kan refunderes som enten kredit eller kontant, og alt er integreret med Navision, så økonomien automatisk afstemmes korrekt.
Ordre- og salgsdata
Backend er desuden integreret med ordre- og salgslister, så alle data stemmer overens og kan bruges direkte i rapportering og opfølgning.
Salgslister og kampagneresuméer
Partnere modtager dagligt opdaterede salgslister for deres aktive kampagner – fordelt på de fire salgskanaler. Når en kampagne afsluttes, sendes et samlet resumé, der viser det samlede salg opdelt pr. kanal.
Udvidelse af produktsiderne og systemfunktioner
Som en naturlig forlængelse af backend-funktionerne er der også tilføjet en række udvidelser, der styrker både den daglige drift og kundeoplevelsen. Det drejer sig bl.a. om produktsiderne, som er blevet mere fleksible og informative med felter til beskrivelser, indløsnings- og onlineperioder samt relevante partneroplysninger. Derudover kan der tilknyttes unikke partnerkoder, som automatisk indsættes på værdibeviser, når det kræves.
Værdibeviser håndteres nu endnu nemmere direkte i backend, hvor de kan oprettes, annulleres og aktiveres manuelt. Der er også mulighed for at forhåndsvise værdibeviser – en funktion, der er særlig nyttig for kundesupport i dialogen med kunder.
For også at understøtte markedsføring og datadrevet kommunikation er der implementeret en integration til Klaviyo. Den tracker brugeradfærd og gør det muligt at opbygge målrettede e-mailflows. Samtidig sikrer systemet, at kun produkter med en aktiv onlineperiode inkluderes i produktfeeds.
Udvalgte features
Nedenfor beskrives nøgleintegrationer og systemfunktioner, der sikrer effektiv datahåndtering og understøtter både salg, marketing og partneraftaler.
Klaviyo
GetAccept
API Core
Navision
Partnerdrive
Backoffice
Solunas er det interne system til styring af partnere, aftaler og kampagner. Her registrerer KAM’erne oplysninger om partnere som navn, adresse, CVR og kontaktinfo. Systemet viser også partnerens afdelinger, aftaler og tilknyttede KAM’er.
Aftalerne fastlægger rammerne for kampagner og kan genbruges ved fremtidige samarbejder, så juridiske detaljer ikke skal genforhandles. En integreret chatfunktion med GetAccept gør det muligt at kommunikere direkte med partneren om kontrakter, hvilket forenkler processen og samler al historik ét sted. Her håndteres også priser, provisioner og udbetalingsmetoder.
Kampagner
Når aftalen er på plads, kan kampagner hurtigt oprettes ud fra den, lidt som hyldevarer klar til produktion. På kampagneniveau styrer man online- og indløsningsperioder, lagerbeholdning, salgskanaler samt hvilke kategorier kampagnen skal vises under i webshoppen. Man kan også tilføje kommentarer til contentwritere, som automatisk modtager dem via Shopware.
Kampagner kan inkludere varianter, som integreres direkte med Shopware. Contentwritere kan uploade varianter via CSV-filer, hvilket er nyttigt, når der er mange muligheder. Det er muligt at styre, om varianterne skal vises i shoppen, hvilket hjælper med at håndtere udsolgte varer eller udløbne onlineperioder. Desuden kan varianter gøres synlige, men ikke købelige, hvis en partner fx ikke længere tilbyder dem.
Workflow Management Tool (WMT)
For at sikre effektiv kampagneplanlægning på tværs af afdelinger, er der udviklet et Workflow Management Tool med tre specialiserede visninger: kalender, contentwriter og marketing.
Kalendervisningen giver visuelt overblik over kampagners onlineperioder med farvemarkering efter status. Den kan filtreres på dato og salgsteam, og giver hurtig adgang til produkter i Shopware, kampagner i Solunas eller bagvedliggende aftaler.
Content writer- og marketingvisningerne præsenterer kampagneplanen som lister med afdelings-specifikke informationer til henholdsvis indholdsproduktion og nyhedsbrevsudsendelse. Begge har samme filtreringsmuligheder som kalenderen.
Rapportmodulet genererer salgs- og ordredata til ledelse og KAM’ere, fx til kundemøder. Endelig sikrer indbygget rollestyring, at brugerne kun har adgang til relevante funktioner.
Bliv inspireret af vores cases
Vi har været med til at udvikle webshops og digitale løsninger for en bred vifte af virksomheder og brancher. Hver case giver et indblik i, hvordan vi sammen med vores kunder har skabt resultater, der kombinerer forretning, teknologi og brugeroplevelse.
Vi vil meget gerne fortælle mere omkring os som virksomhed. og hvordan vi kan hjælpe dig.



