ARTIKEL
Ny e-commerce platform
Udgivet 22/3/24
Det kan være en stor beslutning at skifte ecommerce platform eller hvis I skal til at anskaffe jeres første. De forskellige muligheder på markedet kan noget forskelligt, er forskellige steder i deres tekniske modenhed og har måske et bedste fit til nogle markedstyper fremfor andre.
Vi har samlet 10 gode råd for, hvad I overordnet bør inddrage i beslutningsprocessen.
I Danmark er potentialet bestemt også til stede, hvor især stærke multibrandhuse som Matas og Dagrofa har systematisk taget det til sig på B2C-markedet, mens Hørkram udnytter det flot på deres B2B-platform.
I en vis forstand er det “gammel vin på nye flasker”, forstået således at købmænd længe har fået markedsføringstilskud i deres samarbejde med brandowners ud fra det fælles WIN at få solgt produkterne. Mange e-købmænd har dog negligeret det i ønsket om at bygge relevante kunderejser på deres webshop. Udvikling i CMS-systemer og værktøjer som Relewise inden for søgning og rekommendering har skabt nye muligheder for at koble kunderejse og produktpush drevet af data.
1. Forretningsmodel (B2C, B2B, D2C)
Kravene til processer og funktioner varierer afhængigt af, hvilken markedstype I opererer i. Alt efter om jeres målgruppe er B2B, B2C eller begge dele, kan én platform være bedre egnet end en anden. Mens nogle platforme – som Magento 2 og Shopware 6 – indeholder funktionalitet til flere forskellige markedstyper, er andre platforme i højere grad optimeret til enten B2C- eller B2B-e-handel.
2. Projektets kompleksitet
Uanset om I er en lille virksomhed, en SMV eller en stor organisation, kan e-commerce projekter variere i kompleksitet og stille forskellige krav til funktionalitet. For eksempel er der forskel på, hvor skalerbare de enkelte e-commerce-platforme er, og hvor godt de kan understøtte jeres vækst.
Composable - “best of breed” model
En anden tilgang er at se bredere på platformens rolle i det samlede e-commerce tech-landskab. Hos WEXO har vi stor succes med open source-platformene Magento 2 og Shopware Community Edition, hvor vi bygger robuste og skalerbare løsninger baseret på platformens kernefunktionalitet.
Til denne centrale kerne tilkobles relevante best-of-breed-teknologier, der hver især løser specifikke funktioner, som de er specialudviklet til. Det er muligt, fordi platformens fundament understøtter en microservice-tilgang.
Flere platforme har allerede et omfattende partnerøkosystem, hvor der via plugins eller API’er findes standardintegrationer til mange af de mest anvendte systemer.
3. Ansvar og stabilitet
For så langt de fleste gælder det, at deres ecommerce er forretningskritisk og dermed er det vigtigt, at platformen har en vis “trackprovenhed”. Etablerede e-handelsplatforme har generelt allerede bevist deres værd og er stabile med hensyn til ydelse og funktionalitet. De har en omfattende brugerbase og er blevet forbedret og optimeret gennem årene for at imødekomme behovene hos virksomheder i forskellige størrelser og brancher.
Udover at kigge på platformens levetid, antallet og typer af virksomheder, der er anvender platformen kan I også bruge eksempelvis anmeldelser fra IDC eller som her Gartner Magic Quadrant.
4. Fremtidssikring
Etablerede e-handelsplatforme har som regel en tydelig plan for fremtidige udviklinger og opgraderinger. Tjek derfor, om den platform, I overvejer, har et roadmap for videreudvikling – eller drøft det som minimum med det eller de bureauer, I har i tankerne. På den måde sikrer I jer, at platformen løbende bliver videreudviklet og kan følge med de skiftende krav på e-handelsmarkedet – og samtidig udgør et solidt fundament for jeres online forretning på lang sigt.
5. Sikkerhed
I e-handel er det almindeligt at håndtere følsomme oplysninger såsom kunde- og ordredata. Det stiller høje krav til sikkerhed mod cyberangreb, databrud og manipulation. For at opnå dette kræves både, at platformen tilbyder robuste sikkerhedsfunktioner, og at løsningen driftes under forsvarlige og kontrollerede forhold.
5. Fleksibilitet og skalerbarhed
E-handel bevæger sig hele tiden og stadig i høj fart. Hvem havde for bare et år siden forudset AI massive impact og muligheder blot for at tage et højt aktuelt emne. Men det er ikke kun teknologien i sig selv, der hele tiden udvikles men også markedsforhold, devices som introduceres og medier hvor igennem kommunikationen foregår.
En fleksibel og skalerbar platform er afgørende for at skalere med virksomhedens vækst, både hvad angår antallet af produkter og trafik samt antal lande. Også her kan det være centralt ikke blot at kigge på platformens indbyggede muligheder men bredt i det systemlandskab som platformen er en del af med “best of breed” microservices.
7. Support og fællesskab
Pålidelig kundesupport, der hurtigt reagerer på problemer eller spørgsmål, er afgørende i e-handel. Det gælder både den support, man kan få direkte fra platformen, og den support, man modtager fra det bureau, man vælger til implementeringen.
En stor brugerbase giver desuden fordele i form af omfattende support via dokumentation, tutorials og fora. Både Shopware og Magento 2 har store communities, hvor engagerede brugere deler erfaringer og sparrer med hinanden – hvilket kan være en stor hjælp og skabe ekstra tryghed for jer.
Som vi også nævnte i punkt 3, bør I overveje antallet af virksomheder, der benytter platformen. For de to platforme, vi arbejder med hos WEXO, tæller brugerbasen titusindvis af virksomheder på tværs af landegrænser og markedstyper.
8. Omfattende funktioner og udvidelser
Hvad har I brug for af funktionalitet? Det spørgsmål skal I i første omgang overveje grundigt, inden I vælger platform. Fælles for de fleste platforme er, at de understøtter gængs e-commerce såsom varestyring, søgning, købsflow, pris/rabat m.m. Mere udfordrende kan det blive i forhold til markedstyper, hvor nogle platforme kan have svært ved at håndtere B2B eller internationalisering.
Så inden I afsøger markedet, bør I definere en liste over behov — gerne opdelt i “must-have” og “nice-to-have”. For eksempel kan platforme som Shopware også gruppere funktionalitet i forskellige løsningsmodeller, som sikrer, at I som kunde får den funktionalitet, I har behov for, i forhold til jeres investering.
9. Omfattende funktioner og udvidelser
For effektivt at kunne synkronisere data og skabe en gnidningsfri integration imellem de ønskede eksterne systemer såsom et ERP, PIM, CRM, osv., er det relevant at undersøge den enkelte platforms kompatibilitet med de systemer, der findes i jeres organisation. Det kunne være i form af erfaringer fra lignende cases eller at undersøge om standard plugins findes hos platformen.
10. Omkostninger
En omkostnings-benefit-analyse bruges til at vurdere omkostningerne – det kunne være ved at se på en Total Cost of Ownership. Omkostningerne til platformen skal sammenlignes med budgettet og de forventede salg på den ene side og vurderes i forhold til jeres krav på den anden. Mulige omkostninger kan omfatte opstartsinvestering i platform, transaktionsgebyrer i forhold til det salg som sker på platformen, månedlige abonnementer osv.
Derfor skal man ikke kun forholde sig til her og nu etableringsomkostningen, men se på den samlede investering over en forventet levetid af platformen.
WEXO
Med mere end 20 års erfaring i udvikling og implementering af ecommerceløsninger for en lang række danske og internationale virksomheder, har vi gjort os mange erfaringer. Erfaringer som vi naturligvis bruger i vores rådgivning både når I står platformsvalget men også i den senere implementering af netop jeres løsning.
Vi vil meget gerne fortælle mere omkring os som virksomhed. og hvordan vi kan hjælpe dig.