ARTIKEL
Direct to Consumer
Udgivet 22/8/22
Direct to Consumer som begreb
Direct-to-Consumer bliver ofte forkortet DtC eller D2C. Begrebet handler om at minimere antallet af forhandler- og distributionsled og betyder i bund og grund at brandet eller producenten sælger sine egne produkter direkte til slutkunderne.
D2C forretningsmodellen er løbende blevet mere populær i takt med digitaliseringen og e-handlens fremgang, som har åbnet op for en række muligheder, der tilgodeser Direct to consumer forretningsmodellen.
Direct-to-consumer er dog ikke for alle virksomheder, det kræver en stor kapacitet og et bredt udvalg af profiler i en virksomhed, før man kan drive et fornuftigt setup. Virksomheder som har succes med DtC modellen, kan dog opnå en stor konkurrencemæssig fordel.
Live Shopping blev for alvor populær under Corona nedlukningerne, hvor virksomheder så muligheden for at sælge online, på trods af at deres fysiske butikker måtte lukke ned for en tid. Derfor er Live Shopping også blevet relevant for rigtig mange virksomheder, hvor man har solgt alt fra tøj til hvidevarer og møbler.
Hvorfor vælger virksomheder DtC forretningsmodellen?
Når virksomheder har fokus på at reducere vejen fra producent til slutkunde, så er det hovedsageligt fordi at man ønsker at komme tættere på kunden og samtidig for at reducere omkostninger og dermed øge profit. Men hvad betyder det for de ekstra interne arbejdsopgaver og hvad får virksomheden ellers ud af en DtC forretningsmodel?
Helt konkret skal virksomheden administrere eget produktlager, lige fra afgivelse af ordre, til emballage, forsendelse og retur. Derudover skal virksomheden stå for alt markedsføring og salg. Dette har dog i forhold til e-handel nogle helt klare fordele:
- Virksomheden er ikke afhængig af trejdeparter for at skaffe eller levere varer
- Virksomheden styrker relationen til kunderne, fordi de kan kommunikere direkte med kunderne og har fuld kontrol over brandoplevelsen
- Virksomheden ejer selv al data, hvilket giver en bedre forståelse for, hvem der køber deres produkter og hvorfor. Derudover kan data indgå direkte i produktudviklingen
Udfordringer ved Direct-to-Consumer
Administration af hele værdikæden
Det at sælge direkte til slutforbrugeren, kommer dog ikke uden udfordringer. Som vi tidligere var inde på, så kræver det en stor kapacitet for et brand/virksomhed at få success med DtC modellen. Der tilføjes et helt nyt sæt forretningsprocesser oven på et allerede komplekst grossist-detailhandlerforhold og det skaber nogle udfordringer.
Teknologi
En af de største mangler, når virksomheder beslutter sig for at sælge DTC er teknologien til at understøtte deres e-handelsprogram. Et brand eller virksomhed bliver nødt til at omkonfigurere deres online tilstedeværelse på tværs af digitale kanaler for at give kunderne den ønskede brandoplevelse.
Modtager din virksomhed eksempelvis en ordre, er det essentielt at denne proces integreres direkte med varelageret, så de ansatte lagermedarbejdere, kan begynde at plukke varerne med det samme og dernæst få afsendt ordren.
Når man går med overvejelser om en direct-to-consumer forretningsmodel, så er det vigtigt at få tænkt alle disse faldgrupper ind, og set nærmere på mulige løsninger som kan minimere fejl. Formår man ikke at gøre dette, vil teknologien blive en stor barriere for virksomhedens DtC success.
Vi vil meget gerne fortælle mere omkring os som virksomhed. og hvordan vi kan hjælpe dig.