OPNÅ SUCCES online

Case: Google AdWords

Vi har assisteret en lang række virksomheder med deres Google AdWords, og har i den forbindelse udarbejdet nedenstående case, for at give jer en fornemmelse af de resultater, som vi kan levere.

dobbelt-saa-mange-besoegende.png

Case: Google AdWords

Vi fik en henvendelse fra bestyreren af Hjorths & Kokholms Hotel. Navnet dækker over to smukke hoteller i Skagen, der blev bygget tilbage i 1890 og først fornyligt slået sammen til ét hotel.

Bestyreren var blevet ringet op af en telefonsælger med et tilbud på Google AdWords. Muligheden for at annoncere på Google lød interessant, men bestyreren valgte at indhente yderligere tilbud - hvilket viste sig at være tiden værd.

WEXO gennemførte en konkurrent- og søgeordsanalyse, som blev gennemgået i samarbejde med bestyreren. Efter udarbejdelse af en negative-liste* blev kampagnen gennemført indenfor det planlagte budget.

* Negativliste er en liste over ord, som ikke må optræde i brugerens søgning på Google. Eksempelvis ville hotellet gerne findes på alle kombinationer af "Hotel Skagen", dog ikke hvis "billig" eller "lavpris" indgik. Ved at tilføje "lavpris" og "billigt" på listen over negative ord, undgik vi således at komme til at betale for annoncering overfor internetbrugere, som ikke var i målgruppen.

Resultatet

I perioden hvor kampagnen kørte, øgede hotellerne deres belægningsgrad og formåede at opnå en klikpris, der var under det halve af, hvad de havde forventet.

WEXO leverede dermed dobbelt så mange besøgende, indenfor det samme budget, som den konkurrerende virksomhed havde tilbudt. Vi afregnede per konsulenttime i stedet for at tage en overpris per klik, hvilket kom kunden til gode.

Jacob Jensen, daglig bestyrer, udtaler om samarbejdet: "Jeg har været meget glad for vores samarbejde med WEXO. De har lyttet til vores ønsker, men samtidig givet det nødvendige modspil, for at vi endte ud med et godt resultat. Her et par måneder efter, kan jeg se, at vi faktisk har fået dobbelt så meget ud af vores aftale med WEXO, som vi ville have fået hos den anden virksomhed, som vi også overvejede på det tidspunkt."